KARRIERE I TOTAL DIMANTEN

ER DU VORES KOMMENDE KOLLEGA?

Kom og arbejd for Total Diamanten

Total Diamanten er en fantastisk arbejdsplads, hvilket vi fortæller en masse om her. 
Her kan du læse, hvad du har brug for at vide om Total Diamanten, inden du søger. Vi har så meget at byde på! Vi passer godt på hinanden og har gode værdier. Og så mangler vi altid dygtigt personale. Er du interesseret? Så kan du altid sende en uopfordret ansøgning til mail@totaldiamanten.dk



Hvis du sender pr. mail, giver du samtidig tilsagn til at din ansøgning må behandles og videresendes hos Total Diamanten.

Kontakt os

PRAKTIK HOS TOTALDIAMANTEN

Hvis du gerne vil prøve kræfter med jobbet som bore/skæremand? Så tager vi dig gerne ind i et praktikforløb. Hos Total Diamanten tror vi på, at alle mennesker skal have mulighed for at vise, hvad de kan. Derfor giver vi dig gerne en spændende jobmulighed, og vi ansætter derfor også på baggrund af dine kvalifikationer og vilje til arbejde – og ikke på baggrund af din fortid.

LÆRLING

Vi lever af dygtige medarbejdere. Vi vil gerne tage vores del af opgaven med at sørge for, at både vi og resten af borebranchen også i fremtiden har mulighed for at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi en politik om altid at have et større antal lærlinge ansat, og vi tager lærlinge ind i samarbejde med de tekniske læreanstalter.

Total Diamanten har været med til at sammensætte Bore- Skæreuddannelsen og sidder i uddannelsesudvalget hos Dansk Industri. Vi sørger for praktisk træning og en mentorordning, der giver folk med udfordringer en chance for at blive uddannet inden for faget.

OPKVALIFICERING

I Total Diamanten mener vi, at både virksomheden og de enkelte medarbejdere sikres bedst mulig trivsel og udvikling igennem løbende opkvalificering. Derfor er det vores mål, at alle medarbejdere får lagt en individuel plan for deres faglige udvikling, mens de er ansat. Vi opfordrer til og støtter uddannelse og opkvalificering af vores medarbejdere alle steder, hvor det er praktisk muligt og til gavn for alle parter. Vi kan også selv tåle at blive klogere, så derfor lytter vi nøje, hvis en medarbejder kommer med et ønske om opkvalificering. Det kunne jo ende med at tilføre firmaet nye, vigtige kompetencer. 

MEDARBEJDERFORDELE

Mennesker er vores vigtigste ressource. Derfor er vores medarbejderes trivsel alfa og omega for os. Vi strækker os derfor ret langt for, at alle har så god en arbejdsdag som muligt, kommer sikkert hjem og vender glade tilbage igen dagen efter. Det er rarest for alle på den måde – og simpelthen god business. 

Total Diamanten tilbyder for øvrigt en god overenskomst, pension, sundhedsordning og ikke mindst nogle fine indkøbsaftaler.

SOCIALE ARRANGEMENTER

Hos Total Diamanten mener vi, at arbejdspladsen så vidt muligt også skal være et socialt fællesskab. Derfor påskønner firmaet sædvanligvis medarbejderaktiviteter, opfordrer til sociale arrangementer og støtter initiativer til disse. Vores søsterselskab sponsorerer tigerne i Zoologisk Have i København, og inviterer ind imellem kollegaer og deres familie ind i Haven. Og da træer – og navnlig grantræet - er en så integreret del af vores identitet, afholder vi hvert år et juletræsarrangement, hvor alle medarbejdere kan hilse på hinanden over lune æbleskiver og hente deres eget juletræ i skoven. Vi har også en mountainbikeklub og tager på udflugter, inviterer til koncerter, fester og en masse andet.

LEDIGE STILLINGER

Er du en af vores kommende kollagaer? Se vores ledige jobs her - og klik direkte på pilen for at søge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søger du et job med spændende og alsidige opgaver i et energisk miljø?
Så læs videre.

Total Diamanten løser større og mindre opgaver i Storkøbenhavn og på Sjælland indenfor diamantboring og skæring. I Total Diamanten har vi mange forskellige medarbejdere, kompetencer og opgaver. Total Diamanten er kendetegnet ved altid at have fokus på kundens behov. Der leveres arbejde af høj kvalitet udført af veluddannede og engagerede
medarbejdere under hensyntagen til sikkerhed og miljø.


Vi tilbyder
• En fuldtidsstilling
• Udfordringer
• Godt arbejdsmiljø
• God arbejdsplads med mange års erfaring


Relationer er noget, der står højt på vores dagsorden. Derfor er de fleste
af vores medarbejdere ofte nogen, vi er kommet i kontakt med gennem
opgaver, medarbejdere, venner, familie og samarbejdspartnere. Det at have
en relation med en medarbejder betyder meget for den måde, vi arbejder på
– og den tillid som skabes overfor kunder og kollegaer.

Vi værdsætter forskelligheder, og vi er kun interesseret i at høre fra dig,
hvis du har en høj arbejdsmoral og gerne vil være en del af et godt team.
Erfaring er ikke et krav men foretrækkes, oplæring vil finde sted.
Tiltrædelse efter aftale.

Har du spørgsmål så kontakt Henrik Fjord på tlf. 3010 9081.

Send din ansøgning her