Få timer efter kollisionen var Total Diamantens mandskab i det kolde vand for at påbegynde arbejdet med at afmontere store dele af den ødelagte mole ved hjælp af wiresave.
Denne type undervandsarbejde stiller store krav til både erfaring, sikkerhed og koordinering mellem skæremænd, dykkere og øvrige faggrupper på projektet. Arbejdet foregik under tidspres og med stor fokus på at stabilisere konstruktionen hurtigst muligt for at minimere risikoen for yderligere skader.
Wireskæring var i denne sammenhæng den optimale metode, da den gør det muligt at udføre præcise skæringer i kraftige betonkonstruktioner med minimal påvirkning af de omkringliggende konstruktioner.